Der er mennesker, man følger i årevis uden at kende dem. Læser deres bøger. Følger deres valg. Undrer sig over, hvordan de tør. Michelle Hviid er et af dem. Jeg har fulgt hende i over 20 år — og nu sad hun endelig overfor mig i studiet.
Det er afsnit 31 af podcasten Alt det, jeg ikke ved. Og det er anderledes end de fleste.
Hvem er Michelle Hviid?
Michelle Hviid er iværksætter, foredragsholder og forfatter. De fleste kender hende fra Running Dinner, som hun skabte for over to årtier siden. Siden har hun holdt foredrag, udgivet bøger, drevet retreats i Spanien og truffet en række modige beslutninger — men som hun selv beskriver på en helt anden måde.
Hun siger, hun er en pivskid.
Ikke fordi hun ikke tør leve. Men fordi hun ikke tør lade være. Hun tør ikke satse på reinkarnation. Hun tør ikke sidde tilbage med alt det, hun kunne have gjort, burde have sagt, ville ønske hun havde prøvet.
Skam smelter, nĂĄr den kommer ud i lyset
Michelle Hviid er aktuel med sin nye bog Slet Heidi — og det er en bog om barndom, arv og de tre kvindeliv, der har formet hende. Men også en bog om skam.
Den skam, vi bærer rundt på uden at sige det højt. Den skam, der får os til at føle os alene — selvom vi måske føler præcis det samme som dem rundt om os.
“Vi føler det alle sammen — men der er ikke nogen af os, der tør sige det højt. Og sĂĄ kan vi alle sammen gĂĄ rundt og være ensomme i den følelse,” siger hun i samtalen.
Det er derfor hun har skrevet bogen. Ikke for at fortælle om sit liv, men for at vise, at den skam mange bærer alene, er noget vi er fælles om. At vi ikke skal skamme os over det, vi skammer os over. Og at noget løsner sig, når nogen tør sige det højt først.
Mod er ikke frygtløshed — det er noget andet
Vi taler tit om modige mennesker, som om de ikke er bange. Som om de ved, det nok skal gĂĄ. Michelles mod kommer, fordi hun er bange for ikke at bruge sit liv, end hun er bange for at fejle.
I samtalen taler vi om 300 dates og insisteren på at elske og blive elsket. Om at rejse sig efter alvorlig sygdom. Om det, vi arver fra dem før os — og det, vi ikke vil give videre til dem efter os.
Om bogen Slet Heidi
Slet Heidi er ikke en selvhjælpsbog. Den er heller ikke en traditionel erindring. Det er et portræt af tre kvindeliv — Michelle, hendes mor og hendes mormor — og det, der går videre fra generation til generation. Det gode og det svære.
Michelle er født Heidi Michelle. Og den historie — og hvad det betyder at slette en del af sig selv — er bogens udgangspunkt.
Den er skrevet tre gange. De første to kladder på 300 sider hver blev smidt ud. Den tredje er den, der udkommer nu.
Første kapitel af en samtale i to dele
Jeg skal være ærlig: dette afsnit slutter ikke, som jeg havde planlagt.
Vi talte i halvanden time. Om tvivl, store beslutninger, skam og mod. Men da jeg bagefter tjekkede teknikken, var kun den første del kommet med på bånd. Jeg var grædefærdig. Michelle skraldgrinede og sagde: ingen er døde, vi tager den igen.
Så det gør vi. Kapitel 2 kommer senere.
Men kapitel 1 er værd at lytte til.
Lyt til afsnit 31: Slet skammen – med Michelle Hviid
Kan du genkende det, vi taler om? Kender du pæn pige syndromet lidt for godt, eller bærer du rundt på en skam, der aldrig rigtig er blevet sagt højt?
Skriv til mig. Og del afsnittet med én, du tænker på.
Lyt pĂĄ alle platforme. Det er som altid gratis!
Vil du have besked om nye afsnit? Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Michelle Hviids nye bog