Endelig forår. En periode frygtede jeg, at vinteren ville gå direkte over i efteråret, og at træerne ikke gad ulejlige sig med blade i år, fordi det alligevel var koldt, blæsende og sne ind i april. Men nu kom foråret endelig.
Der er ”forår i luften”, og det ved vi jo alle, hvad betyder.
En mandlig kollega sagde forleden, at foråret er så skønt, fordi alle de smukke kvinder med meget mindre tøj pludselig er blevet lukket ud igen efter en vinter indespærret et hemmeligt sted. Det eneste minus er, at det kan være svært at beslutte sig for, hvilken af de smukke kvinder, man skal kigge efter.
Og ja, jeg indrømmer da, at det var svært ikke at bemærke den flok unge mænd, der havde smidt trøjerne og spillede bold i bare overkroppe i Kongens Have forleden. Jeg tænker, de ikke havde noget imod at halvgamle mødre som jeg kiggede lidt, men det var nok ikke til ære for mig, de spiller bold i Odenses mest trafikerede park uden t-shirts.
Det er nok ikke anderledes i Kongens Have i Odense end i skovene, hvor dyrene også er forårskåde og puster sig op til ære for det modsatte køn. Og det har sin charme. Sol, varme og ny energi til et smil, en flirt eller bare et lille blik efter den smukke unge pige på cyklen med de bare arme og de smukke ben. Forår er kådhed.
Og det er jo rigtig skønt – så længe du enten er single eller vælger at nyforelske dig i partneren derhjemme. Kigger du derimod langt efter kollegaen, tjeneren på cafeen, eller en helt tredje, så er det straks værre. Vi hører det jo ofte i nye undersøgelser: vi er et utro folkefærd. En undersøgelse jeg stødte på forleden mener at vide, at hver tredje dansker er utro. Og nok er vi ofte kåret som det lykkeligste folkefærd, en position vi stolt fortæller om, men vi er også det mest utro folkefærd i Europa. Måske ikke så meget at prale af? Om det hænger sammen tvivler jeg på.
På et ”datingsite” hvor gifte finder sig en elsker eller elskerinde har en anden undersøgelse vist, at 72 procent af brugerne synes foråret er det bedste tidspunkt at være utro.
Det er da en lidet flatterende statistik for vores moral og ordentlighed, er det ikke? Men måske er det ikke svært at forstå. Når solen skinner, tæerne kommer ud af de sure vintersokker, og solbrillerne sættes i det løse hår, så får du da lyst til at kysse og holde i hånd. Og det skal du da bare gøre. Men vælg med omhu hvem du gør det med. Ud over de trælse statistikker, der nok anfægter vores moral, er utroskab også en bøvlet affære. Og hvad ved jeg så om det?, tænker du måske. Jeg ved en del. For vi er ”plaget” af utroskab her på teatret.
Vi har nemlig forestillingen DingDong på plakaten fra 4. maj. En forårskåd farce med forviklinger, intentioner og forsøg på at nå den udkårne. Problemet er nemlig at den udkårne er gift. Så må man – som en af de mandlige karakterer i forestillingen – forsøge at lokke den udkårne i unåde. Udfordringen er stor, når hun aldrig kunne finde på at være sin mand utro. Som i aldrig – aldrig – nogensinde. Basta. Slut. Altså med mindre han viste sig at være utro først…. Og så går farcen rigtigt i gang. Forviklingerne og bøvlet. Og det giver nok at grine af. I teatret altså.
Så skal vi ikke aftale, at hvis du er ramt af forårskådhed, men lige trænger til en reminder om hvor bøvlet utroskab i virkeligheden er, så hjælper vi dig her på teatret.
For her henne i virkeligheden, hvor fristelsen måske nok er stor i
forårets lune sol er det værd at overveje om du vil være en del af den anløbne moral bag statistikkerne – og bøvlet. Så er det alligevel bedre med et grin i teatret.
Og jeg kunne da personligt godt drømme om at høre flere sige: ”Hold op en lækker steg, der i solen…. Jeg må hellere tage en tur i teatret.” Jeg er sikker på det kan rette op på statistikkerne.