Hvis du leder efter danske samtalepodcasts om liv, ledelse og mennesker, er der mange at vælge imellem.
Men der er forskel.
Nogle podcasts kan du høre, mens du laver noget andet. Andre kræver mere af dig.
De bedste podcasts om liv og ledelse er dem, der får dig til at stoppe op, lytte færdig og tænke videre.
Det er den sidste slags, jeg selv går efter.
Og det er også den slags samtaler, jeg forsøger at skabe.
Her er nogle af de gode danske podcasts, jeg selv vender tilbage til, når jeg vil høre samtaler med noget på spil.
Alt det jeg ikke ved, vært Julie Lindegaard
(min egen – og ja, den får lov at være med – tjek bare anmeldelserne )
En samtalepodcast om det, vi tror, vi ved – og det, vi først forstår, når vi tør tale om det.
Jeg taler med mennesker, der har noget på spil. Om mod, valg og ansvar – og om alt det, vi ofte holder tilbage.
Det er ikke hurtige svar. Det er samtaler, der får lov at udvikle sig. Podcasten udkommer hver uge og har gæster fra medier, erhvervsliv og kulturliv.
Du kan lytte til Alt det jeg ikke ved her
Det sidste måltid
med Lærke Kløvedal, DR
Et stærkt greb: Vi skriver din nekrolog under dit sidste måltid.
Det fungerer, fordi rammen er enkel, men samtalerne ikke er det.
Lærke er en skøn vært.
Damerne først (DR)
med Anna Sophia Hermansen, Anna Libak og Sørine Godtfredsen (og ind imellem Anne Sofie Allarp)
Samtaler om liv, valg og erfaringer. Voksne liberale kvinder med deres meningers mod.
Det, der fungerer her, er ærligheden. Det bliver ikke pakket ind.
Og det gør, at man som lytter kan spejle sig – uden filter.
Sørine og livskraften
med Sørine Gotfredsen
En roligere, mere eftertænksom podcast.
Sørine tør blive i det eksistentielle. Det er fine samtaler om livskraft og tro.
Et kapitel for sig
med Anne Sofie Kragh
Radiobiografier!
Formatet er enkelt – men effektivt.
Sær-serie:
Drømmenes kaptajn
om Troels Kløvedal med Susanna Sommer.
Ikke en klassisk samtalepodcast – men værd at nævne for oplevelsen.
Hvad kendetegner en god samtalepodcast?
Der er mange podcasts derude.
Men de gode indeholder ofte det samme. Det gælder især for danske samtalepodcasts, hvor værten og relationen til gæsten ofte er det, der bærer hele oplevelsen.
– En vært, der kan lytte
– En samtale, der udvikler sig undervejs
– Noget på spil
– Og modet til ikke at lukke det hele ned for hurtigt
Analyser fra bl.a. Reuters Institute peger på, at netop fordybelse og troværdighed er det, der får lyttere til at blive i podcastformatet.
Hvis du kun skal vælge én
Så vælg en, hvor du får lyst til at lytte færdig.
Ikke fordi du skal.
Men fordi du ikke helt kan lade være.
Kærlig hilsen
Julie Lindegaard
Vært på podcasten Alt det jeg ikke ved
Moderator og foredragsholder