Jeg har ikke har skænket dig mange tanker, det seneste år. Det ser jeg nu er en fejl. Derfor dette brev. En hyldest fra mig til dig, kære januar. Endelig er du her igen. Det er alt for længe siden sidst.
Jeg ved, du har stået der i skyggen af december længe. Ventet på, at det skulle blive din tur. Men du ved jo, hvordan det er med december. December er som et opmærksomhedskrævende barn, der med alle kneb forsøger at tage vores fulde opmærksomhed. Først med charme, lys og pynt. Med løfter om kvalitetstid, kærlighed og nærvær. Senere med gaver, mad og marcipan. Igen og igen lader vi os forblænde med søde drømme og lunede æbleskiver. Men som dagene går, så bliver december bare for meget, for hysterisk og fylder for meget, kræver for meget, koster for meget. December bliver kvalmende med al sin sukkerstads og fede risalamande.
Allerede mens november har sin tid kalder december, der puster sig op og forsøger at fange min opmærksomhed. Jeg er altid længe om at lade mig overbevise, men inden december runder 24, så er jeg alligevel faldet i den store gryde med gløgg. Først tager julen al opmærksomheden, og straks er det krudt, kugler og kransekage, der er på dagsordenen. Og så den drilske evaluering.
Mange af mine venner bruger de sidste dage i selskab med december på at evaluere, bremse op og gøre status. Forventningsfuldt tager december os i hånden og peger mod det nye år.
– Se et helt friskt år. Helt ubrugt og fuld af muligheder. Hvordan vil du bruge det? spørger december.
Gik året som ønsket, nåede du dine mål, fik du dine sejre og klarede du dine nederlag. Endte det med plus eller minus?
I år tog jeg ikke med på den galej. Helt ærligt så orker jeg ikke at gøre mit liv op hvert nytår. Jeg ved efterhånden, at nytårsforsætterne om mere af det sunde og mindre af det søde på en eller anden måde altid finder et leje, inden din korte og lysere ven februar møder mig. Jeg har fået nok at decembers mange forventninger og høje ambitioner.
Januar er hverdagen
Heldigvis står du lige der. I skyggen af december. Du er mørk, lang og uden en krone på lommen, men du er også gensynet med hverdagen, som jeg holder så meget af og som et kort øjeblik var forsvundet i fridage, sul og flæsk.
Og selv om du er den lange, mørke og kolde ven, så er du også et glædeligt gensyn. Og du kommer som kaldet. Vores møde var lidt hårdt i år. Jeg var træt og tog ikke pænt imod dig. Sofaen og Netflix trak i mig, men heldigvis var du stadig klar til mit selskab på dag 2. De første dage gjorde mindre ondt, men stadig ikke helt i gear. Som om hverdagens kendte rytme var forsvundet i selskabet med decembers ekstravagante livsstil. Heldigvis er du tålmodig. Du giver mig ro til at finde tilbage i den trygge og gode rytme.
Vær god ved januar
Ofte synes jeg verden er for hård ved dig. Du får hård kritik for at være for lang, for mørk, for kold og for fattig. Mange af mine andre venner vil bare af med dig hurtigst muligt. Men jeg finder nu en stor glæde i dig ved min side. Som en god modpol til december med sin fine pynt og enorme forbrug står du klar med kål og mådehold.
Kigger man efter, så indeholder du jo masser af kvaliteter. Du får os i sving med motionen. Du får os til at kvitte smøgerne, være mere sammen med familien og spise mindre slik. Du blænder langsomt op for lyset, og du giver os ro til at få gang i årets opgaver. Du kræver oprydning og nedpakning af decembers pynt. Og du har en friskhed og klarhed over dig, som man først rigtigt opdager, når man giver sig hen til dig som en ven.
Kære januar, jeg har savnet dig mere end jeg var klar over. Jeg vil nyde hver dag med dig og forsøge at forsvare dine kvaliteter, når mine venner anklager dig for at være kedelig og grå. For mig er du hverdagen – og den overskygger til en hver tid december. Tak kære januar.
Kærlig hilsen Julie