Podcast: Alt det jeg ikke ved – med Sisse Fisker (Læs om hendes seneste eventyr her:
https://www.piemontecaminoen.dk/)
Jeg sidder i havnen en søndag aften. Vi har handlet og gjort båden klar. I morgen starter en af mine store drømme — sommerferie på vandet.
Og jeg glæder mig til du skal lytte til det nye afsnit med Sisse Fisker.
Du kender hende fra Aftenshowet, Danmarks Indsamlingen og Vild med dans. En af Danmarks mest kendte tv-værter. Og så sagde hun op. Uden en plan. Uden et gyldent håndtryk.
For det gode liv.
Den gamle biavler på den græske ø
Sisse rejste verden rundt for at lave tv-programmet Livets Opskrift. Hun mødtes med mennesker, der lever til de er 100+. I Japan. På Sardinien. På den græske ø Ikaria, hvor gennemsnitsbefolkningen bliver 90 år.
Undervejs mødte hun en gammel biavler. I det sidste interview sagde han til hende, at det vigtigste i livet er at følge sit hjerte. At man kan komme på en omvej. At man kan blive fattigere. Men at man aldrig vælger forkert.
Hun kom hjem. Og sagde op.
Hvad vi taler om i afsnittet
I dette afsnit af Alt det jeg ikke ved taler vi om hvorfor hun sagde farvel til den røde løber da karrieren var på toppen, hvad der sker indeni når man siger op uden at vide hvad der kommer efter, hvordan man finder ud af hvad hjertet egentlig siger når Instagram råber højere, det gode liv og hvorfor det ikke kan vente til du er 70, og antipasti-karrieren — at leve af lidt af det hele frem for ét stort job.
Og så den forskning, der overraskede hende mest: At fællesskab og sociale relationer betyder mere for et langt og godt liv end grønkål og løbeture.
Tre ting jeg lærte af Sisse Fisker
Det gode liv venter ikke. De mennesker, der lever længst og bedst, har ikke udskudt glæden. De lever den nu — enkelt, nærværende og med mennesker tæt på.
Følg dit hjerte — også når der ingen plan er. Sisse har skiftet spor igen og igen. Ikke fordi hun er usædvanlig modig. Men fordi det føltes mere forkert at blive.
Fællesskab slår grønkål. Forskningen er klar: Det, der bærer et langt liv, er nogen at stå op til. Nogen at feste med. Nogen man stoler på.
Dette afsnit er til dig, der kan mærke, at der er noget, du venter med.
Lyt til afsnittet med Sisse Fisker her:
/ Spotify
Kærlig hilsen
Julie Lindegaard
Vært på Alt det jeg ikke ved
Mod smitter.