Der findes mennesker, hvis stemme man genkender i samme sekund, den lyder. Marie Carmen Koppel er en af dem. En af Danmarks stærkeste soul- og gospelstemmer, som i årtier har fyldt scener og kirker med sin energi og sit nærvær. Men bag stemmen gemmer der sig en historie, hun aldrig rigtig har fortalt før – ikke engang til sine egne forældre.

Den historie er nu skrevet ned i selvbiografien Mit glitrende kludetæppe, og den var også omdrejningspunktet, da jeg mødte Marie Carmen Koppel til en samtale på Word Festival – en samtale, der nu er blevet til et afsnit af podcasten Alt det jeg ikke ved.

Lyt med her: / Podcast (apple) // Spotify // Podimo/

Mobningen, hun aldrig har talt om

Det mest overraskende ved vores samtale handlede ikke om musikbranchen, men om noget langt mere personligt: mobning. Marie Carmen Koppel fortæller, at hun har været mobbet, siden hun var helt lille, og at det er fortsat gennem hele hendes liv – også i dag, som voksen og etableret kunstner. Det handler først og fremmest om hendes krop og hendes udseende, og det er noget, hun aldrig rigtig har delt med nogen, før hun satte sig ned for at skrive bogen. Ikke engang sine forældre har hun talt med om det.

Det er sjældent at møde et menneske, der så åbent vedgår, hvor meget den slags sætter sig – og hvor ensomt det kan gøre en, selv når man ellers er omgivet af kærlighed og fællesskab. Det er også det, der gør bogen og samtalen særlig: hun holder ikke tilbage, og hun søger ikke undskyldninger eller store forklaringer. Hun beskriver det bare, som det er.

En karriere bygget uden en eneste genvej

Mobningen hænger tæt sammen med en anden historie: den om en karriere, der er bygget helt uden genveje. Marie Carmen Koppel har aldrig haft en pladekontrakt. Ingen har nogensinde båret hendes gear. Hun sang for meget, sang for kraftigt, og så var der altid noget ved hendes udseende, der angiveligt ikke passede ind. I stedet har hun bygget sin vej sten for sten – som korsangerinde, i klubber i New York, i kirker, og til sidst på egne vilkår med sit eget band.

Det er en fortælling om stædighed. Men det er også en fortælling om, hvor meget det kan koste at blive ved med at insistere på sig selv, når branchen ikke rigtig vil have en.

Nætterne, hun var tæt på at miste

Et andet af bogens mørkere kapitler handler om en periode, hvor Marie Carmen Koppel gik rundt med en udiagnosticeret diabetes i halvanden måned, uden at nogen – hende selv inklusive – forstod, hvor alvorligt det var. Det endte med, at hun blev fundet af sin daværende pressekontakt foran sin egen opgang, i en tilstand så kritisk, at hun kort efter kom på intensiv. Hun var tæt på at dø.

Det er den slags oplevelse, der ændrer et menneske for altid, og i samtalen fortæller hun ærligt om, hvordan hun kort tid efter tog på turné igen, fordi hun havde sagt ja – og fordi hun var bange for, at hun aldrig ville kunne synge igen, hvis hun ikke prøvede med det samme.

Kærligheden, der startede med en bakke hummus

Men samtalen er langt fra kun tung. Noget af det mest varme og morsomme handler om Marie Carmen Koppels mand, som hun har været sammen med i syv år. Han er opvokset i fattigdom i Marokko, hun er vokset op i en dansk kunstnerfamilie, og de er forskellige på stort set alle måder – i tro, i madvaner, i temperament. Deres første date bestod af, at han gav hende en bakke hummus i datinggave, og siden er det blevet til en kærlighedshistorie fyldt med kulturforskelle, humor og en dyb, urokkelig tilknytning.

Modet, hun finder hos en lille puddelhund

Og så er der Whitney. Marie Carmen Koppels lille puddelhund, opkaldt efter Whitney Houston, som har haft stor betydning for, hvordan hun selv synger og performer. Men Whitney har også lært hende noget om mod – om at turde sige fra og ikke være bange, uanset hvor lille man er. Det er blevet til et digt, som nu også er blevet til en sang.

To sange, optaget live pĂĄ Word Festival

Samtalen rummer ogsĂĄ noget helt særligt: to liveoptrædener, optaget pĂĄ Word Festival sammen med Steen Rasmussen, hendes musikalske partner gennem 35 ĂĄr. De to sange, “Heal my wounded heart” og “Pudlen“, er tæt knyttet til de historier, hun fortæller – om sygdommen og om hunden, der lærte hende mod.

Hør hele samtalen

Denne samtale, optaget live på Word Festival, er en af de mest ærlige, jeg har haft i Alt det jeg ikke ved – en påmindelse om, at man aldrig ved, hvad der gemmer sig bag en stemme, man tror, man kender. Du kan høre hele afsnittet, hvor du finder dine podcasts, og du kan læse mere om Marie Carmen Koppel i selvbiografien Mit glitrende kludetæppe.

Lyt med her:

/ Podcast (apple) /

/ Spotify /

/ Podimo/

Tilmeld dig nyhedsbrevet for besked om nye afsnit her!

Julie Lindegaard

Julie Lindegaard er foredragsholder, moderator og vært på podcasten Alt det jeg ikke ved. 
Hun er uddannet journalist og er desuden professionelt bestyrelsesmedlem. Tidligere har hun været vært på DR og Radio4, udviklingschef på FilmFyn samt kommunikations- og salgschef på Odense Teater mv.
Kontakt: Tlf. 20717141
post@julielindegaard.dk