Forandringer spørger ikke om lov – de kommer bare. Sådan siger erhvervspsykolog, foredragsholder og forfatter Helen Eriksen, der i mere end 30 år hjælper mennesker og organisationer gennem forandringer.
Efter sommerferien går mange af os med tanker om at ændre noget: sige jobbet op, tage en uddannelse, flytte, begynde til noget nyt. Men hvorfor føles det så overvældende – selv når det er noget, vi selv drømmer om? Det er det spørgsmål, jeg stiller Helen Eriksen i afsnit 42 af Alt det jeg ikke ved.
Hjernen slår alarm, når det velkendte ændrer sig
Helen Eriksen forklarer, at vores hjerne har en indbygget alarmcentral: amygdala. Den er verdensmester i mønstergenkendelse, og den reagerer, når det gammelkendte ændrer sig – også ved små ting som en ny pladsfordeling på kontoret.
Når amygdala slår alarm, udskiller kroppen adrenalin, og så får vi tre grundlæggende reaktioner: Vi kæmper, vi flygter, eller vi spiller døde. Det sker i parforhold, i skoler og på arbejdspladser – og det er i høj grad ubevidst.
Derfor er det svært, selv når du selv har valgt det
Man skulle tro, at en forandring, vi selv beslutter, føles let. Men sådan er det sjældent. Helen Eriksen fortæller, at en stor beslutning – som at sige sit job op – kan vække gamle mønstre til live. Kroppen husker tidligere brud og brat forandring, og pludselig vælter dominobrikkerne bagud og trigger noget, der ligger langt tilbage.
Vi kan altså være helt overbeviste om vores valg og alligevel vågne om natten af skræk. Det er ikke et tegn på, at beslutningen er forkert. Det er et tegn på, at vi er mennesker.
Frygten for at ryge ud af stammen
En anden grund til, at forandringer er svære, handler om vores relationer. Når vi begynder at bevæge os – tager en ny uddannelse, skifter fodbold ud med yoga, ændrer retning – reagerer omgivelserne. Ubevidst mærker de, at hvis du flytter dig, skal de måske også flytte sig.
Dybt i os ligger frygten for at blive ekskluderet af stammen, forklarer Helen Eriksen. Derfor vælger mange den sikre vej. Og derfor er det så vigtigt at have mennesker omkring sig, der hepper – nogen der siger: Du må gerne.
Støjreduktion: At kunne høre sig selv
Hvordan finder man så ud af, hvad man egentlig vil? Helen Eriksen navigerer selv intuitivt, og hendes vigtigste begreb er støjreduktion: at skrue ned for støjen i tanker, følelser, ernæring, motion og relationer, så kernen bliver nemmere at høre.
Det er ofte i ferien eller i stilheden, at de indre stemmer dukker op. Og hvis den samme længsel bliver ved med at komme igen og igen, siger Helen Eriksen, er det nok en god idé at begynde at lytte til den.
Et enkelt værktøj: Hvad betyder det her om fem år?
Når følelserne koger over, og noget føles uretfærdigt eller uoverskueligt, bruger Helen Eriksen et enkelt spørgsmål: Hvad betyder det her om fem år? Det giver perspektiv og forhindrer, at vi træffer eksplosive beslutninger i affekt – uden at vi behøver at parkere de store drømme.
Fra kassettebåndoptager til karriere
Helen Eriksen kender selv til at starte forfra. Som ung mor står hun efter en skilsmisse uden uddannelse og næsten uden ejendele – og bygger derfra et arbejdsliv op, der fører hende ud til ledere og virksomheder i hele verden. Hendes historie viser, at man kan komme langt med intuition, hårdt arbejde og et godt netværk, der bakker op.
I afsnittet fortæller hun også om det, hun i mange år kalder at være “undercover agent” – og hvorfor hun først nu tager bladet fra munden.
Lyt til afsnit 42
Vil du høre hele samtalen om at kysse forandringen velkommen i stedet for at kæmpe imod? Lyt til afsnit 42 af Alt det jeg ikke ved, der hvor du normalt lytter til podcast.
Tilmeld dig nyhedsbrevet på julielindegaard.dk/podcast, så du ikke går glip af nye afsnit.