Sådan bliver du en god moderator på Clubhouse?

feb 17, 2021Clubhouse

Klubhuset er åbent – og danskerne vælter ind på den nye sociale platform Clubhouse, der er baseret på live lyd – og samtaler.

Her kan du lave rum og starte samtaler om stort og småt – og snakken er igang. Der udveksles masser af indhold, meninger og debat. Men en ting går igen, når du går ind og ud af rum på Clubhouse: Moderatorens evne til at facilitere samtalen.

Der er meget nyt at lære – og platformen er kun ved at finde sine former. og formater. Men jeg er vild med det. Jeg har lyttet med og selv været moderator, og her er mine foreløbige fif og anbefalinger til dig, der gerne vil igang som moderator:

  1. Hav et emne for dit rum – og hold dig rimelig stramt til emnet.
  2. Kig i folks bio, inden du inviterer dem op på scenen og præsenter dem kort – med fem-ti ord i stil med Velkommen til scene Jacob, jeg kan se du er rådgiver og arbejder med sociale medier… Hvad mener du om…
  3. Opsummer kort og med jævne mellemrum, hvad det er vi taler om i det her rum – så de nye også forstår samtalen.
  4. Opsummer pointer inden rummet lukker ned
  5. Når du vil invitere folk på scenen, så spørg konkret til input og giv dem tid til at række hånden op og byde ind, inden du selv svarer eller skifte emne. Pauser er ikke farlige – heller ikke på Clubhouse.
  6. Kast dig ud i det – prøv nye formater af, og husk det er nyt, så ingen har svarene på, hvad der er rigtigt og forkert. Skinnerne lægges ud, mens vi sammen bygger denne nye platform.

Jeg skriver dem dog med forbehold – for det er nyt – og hvem ved – måske ændrer rollen som moderator sig også med lynets hast. Del gerne dine egne overvejelser herunder, hvis du også har erfaringen med moderator-rollen.

Julie Lindegaard

Julie Lindegaard arbejder med rådgivning af ledere og talspersoner, der ønsker styrket synlighed.  Hun er uddannet journalist tidligere vært på DR, udviklingschef  på FilmFyn samt kommunikations- og salgschef på Odense Teater mv. 
Kontakt: Tlf. 20717141 
post@julielindegaard.dk