Alle har et forhold til jul. Ingen er helt ligeglade. Nogen hader måske ligefrem julen, fordi den vækker dårlige minder om bristede drømme og brudte løfter. Andre elsker julen og kæmper i et månedlangt anfald af nostalgi for at holde fast i gamle traditioner, der for enhver pris skal håndhæves.
Jeg tilhører en lunken mellemgruppe, der har det ok med julen. Men jul kan ikke rigtigt hidse mig op. Måske gik det galt for mig, da mine forældre aldrig serverede den klassiske risalamande til dessert juleaften – ja, gisp – den slags familier findes. Eller måske da min mor engang for mange år siden sagde stop efter gavekøb nummer 100 og derefter erstattede juleræs med en familieskiferie i Østrig over julen. I Østrig var det også jul, men med nye forskellige traditioner alt afhængigt af, hvor vi var henne. Siden da har jeg holdt jul på mange måder. To gange i Vietnam – en gang på en bjergtop med mine to små børn og en masse etniske minoriteter, en gang i Hanoi, jul på et hotel i Sydengland som tjener, i Italien med skiløb og gode venner og selvfølgelig hos svigerfamilie, egne forældre, søskende og hjemme med hele udtrækket i form af træ, and og hvinende søde kartofler. Nogle gange har jeg været i kirke, andre gange har jeg gået en tur og sidste år endte det med brætspil i timerne før juleaften. Mange modeller, alle med hver sin charme. Ingen faste traditioner, ingen snerrende bånd.
Men i år er det lidt anderledes. På teatret har julen været flyttet ind i flere måneder. Prøverne til årets store juleforestilling har været i gang længe, julesange og nissetøj har præget gange og prøvelokaler, og salget af årets juleforestilling har været i gang siden foråret. Julestemningen sniger sig ind alle steder længe før tid. Ved opstartsmødet med hele holdet, både folkene på og bagved scenen, til årets juleforestilling Nøddebo Præstegaard præsenterede instruktør Kasper Wilton hele holdet. Og her var det slående, hvor mange, der havde en relation, – faktisk en tradition – omkring Nøddebo Præstegaard. Mange havde været med før, flere endda mange gange, nogle få var med for første gang, men alle – ALLE – kendte historien ufatteligt godt. Josefine Tvermoes, som til hverdag stadig går på skuespillerskolen, sagde allerede som lille pige til sin mor, da de sammen så en Nøddebo-forestilling: ”Jeg kommer til at spille Andrea Margrethe en dag, mor”. Og hun fik ret.
Skuespiller Anders Gjellerup Koch er et direkte produkt at Nøddebo Præstegaard for hans forældre mødte hinanden, da de medvirkede i forestillingen på Aalborg Teater, og Mathias Sprogøe Fletting løfter måske den største arv i rollen som Nicolai, som både far Henning og farfar Ove Sprogøe også har spillet. Og ja, selve forestillingen, der er mere end 100 år gammel, er Danmarkshistoriens mest spillede teaterforestilling, og den kan åbenbart stadig samle generationer om en fælles teateroplevelse.
”Nøddebo Præstegaard er hjertelig og ægte julestemning. Indbegrebet af drømmen on perfekt jul.”. Det sagde instruktør Kasper Wilton i hvert fald ved opstartsmødet for nogle måneder siden. Jeg sad i bagrunden – meget stille. Jeg dukkede mig en smule. Men jeg turde ikke sige det usigelige. ”Jeg har aldrig set Nøddebo Præstegaard”.
Gisp. Ja, den slags findes. Om det hænger sammen med at jeg ikke har fået risalamande som barn ved jeg ikke. Men nu er det sagt højt.
Siden har jeg luret lidt ved prøverne, og jeg er begyndt at forstå, hvad den forestilling kan. Det kan siges enkelt: DET ER JUL. Kort og godt.
Nu glæder jeg mig til premieren i Odense 13. december, når forestillingen har været på turne i hele Jylland. Om Nøddebo Præstegaard bliver min første rigtige juletradition fremover ved jeg ikke. Men den er et godt bud. Jul er det i hvert fald. Det er en koncentreret juletidslomme på to timers tid.
Og ja, jeg mangler måske lige at fortælle, at vi i stedet for risalamande fik hjemmelavede papirstynde og sprøde kræmmerhus med pisket fløde og syltede jordbær til dessert. Og ja, man kan sagtens gemme en mandel i sådan et kræmmerhus. Prøv det selv. Eller tag en tur i teatret med hele familien. Måske du får dig en ny juletradition.