Michelle Hviid kommer ind i studiet med telefonen fremme. Hun har lige sendt en artikel til sin mand. Fra Information. Om direktører, der går rundt med ure til 550.000 og 900.000 kroner.
“Jeg synes simpelthen, det er fattigt,” siger hun.
“Ved du hvad jeg vil have mere af? Flere solmodne tomater. Flere solnedgange. Mere af mit barnebarn. Eddermame ikke et ur pĂĄ min hĂĄnd, der koster mere end folk har til feriebudgetter hele livet.”
HvornĂĄr er nok nok?
Det er spørgsmålet, der løber under hele samtalen. Og det er ikke et retorisk spørgsmål. Det er et rigtigt spørgsmål — som Michelle faktisk har et svar på. Bare ikke det svar, man måske forventer.
Da en 4-årig ændrede alt
Michelle fortæller om den morgen, da hendes søn Benjamin var 4 ĂĄr. Stresset morgen, ingen penge, alene med ham. Da hun afleverer ham i børnehaven, siger han: “Ej mor, bare vi skulle pĂĄ stranden.”
Hun svarer, at der ikke er noget i hele verden, hun hellere vil. Men hun skal pĂĄ arbejde.
SĂĄ siger han: “Hvis der ikke er noget i hele verden du hellere vil, sĂĄ forstĂĄr jeg dig ikke.”
Hun cykler ind og siger op. Samme dag.
Det er sådan Michelle Hviid træffer beslutninger. Ikke fordi hun er frygtløs — det understreger hun selv. Men fordi hun er mere bange for alt det, hun går glip af, end for det, der kan gå galt.
Hvad vi taler om i afsnit 34
Michelle har tid. Masser af det. Og hun er ikke bange for at bruge den. Hør hvorfor.
Men prøv at mærke, hvad der sker, næste gang du bruger en hel aften på at spekulere over, om du træffer den rigtige beslutning.
Dette afsnit er til dig, der kan mærke, at der er noget, du venter med.
Lyt til afsnit 34 med Michelle Hviid her:
/ Spotify
/ Podimo /
Har du ikke hørt kapitel 1 med Michelle? Start der — dette afsnit fortsætter præcis, hvor det slap.
Kærlig hilsen
Julie Lindegaard
Vært på Alt det jeg ikke vedPodcast Alt det jeg ikke ved