Hvad sker der, hvis du sætter retning på sin daglige gåtur? Det spørgsmål stiller journalist Susanne Sayers sig selv, da hun opdager, at hun alligevel går cirka 10 kilometer om dagen. Svaret bliver en vandring på 7.500 kilometer – fra Europas vestligste punkt i Portugal til Istanbul, hvor Europa slutter og Asien begynder.
I afsnit 44 af podcasten Alt det jeg ikke ved fortæller hun, hvordan det lader sig gøre – og hvad hun lærer undervejs.
Hun siger det “på facebook” for ikke at fortryde
Susanne Sayers træffer beslutningen i sensommeren 2021 og skriver den på Facebook for at holde sig selv fast på den. Hun ved, at modet før eller siden vil slippe op, og at hun vil finde mange forklaringer på, hvorfor det er mere fornuftigt at blive hjemme. Men når hun først har sagt det “højt”, er hun stædig nok til at gennemføre.
Digital vagabond – ikke digital nomade
Hun går uden telt og med cirka 8 kilo på ryggen – inklusive computer, oplader og powerbank. For hun arbejder undervejs: skriver bøger og artikler som selvstændig, typisk nogle timer om morgenen og nogle timer om aftenen.
Hun kalder sig digital vagabond. Nomader bliver samme sted i længere tid – hun bevæger sig næsten dagligt. Hun sover på vandrehjem og hoteller, og hun holder endda et onlinemøde fra en fyrreskov, fordi hun ikke når frem: “Fed baggrund,” siger han i den anden ende. Skønt!
Er det ikke farligt at vandre alene som kvinde?
Det er det spørgsmål, Susanne Sayers får mest. En britisk vandrer spørger hende undervejs: Er du ikke bange for at møde en psykopat? Hendes svar: Risikoen er nok større på en hvilken som helst arbejdsplads.
På 7.500 kilometer oplever hun én ubehagelig episode. Resten af vejen møder hun venlighed: Folk kommer løbende med vand og appelsiner, de kommer med favnen fuld af grøntsager, og i Tyrkiet får hun og hendes kæreste lov at overnatte i en moske, da der ikke er andre muligheder. Som hun siger: Jeg er godtroende, men ikke naiv.
Kærligheden melder sig undervejs
Susanne Sayers planlægger at gå alene. Men en gammel bekendt fra mediebranchen, Thomas, inviterer sig selv med på en gåtur i Portugal. De går forkert, finder en frokost i stedet – og siden går de sammen. I dag bor de sammen.
Når de vandrer, går de i stilhed. Taler de, er det om det, de ser. Fordybelsen er en del af turen.
Mod er ikke at være frygtløs
Susanne Sayers er bange for alting som barn. Derfor øver hun sig – hele livet – i at gøre ting, hun i virkeligheden ikke tør. Det er hendes definition af mod: ikke at være frygtløs, men at kunne overskride det, man reelt er bange for.
Lige nu øver hun sig i noget nyt: at være modig nok til at optage plads. Hun tilhører en generation, hvor kvinder helst ikke skulle være for meget. Det er hun i gang med at lave om på. Det og meget mere taler vi om i afsnit 44.
Vil du høre hele samtalen om at gå efter sine drømme – bogstaveligt talt?
Her finder du podcasten på forskellige platforme:
/ Podcast (apple) /
/ Spotify /
/ Podimo/
Tilmeld dig nyhedsbrevet på julielindegaard.dk/podcast, så du ikke går glip af nye afsnit.