Mærk kunsten!

Posted by on Jul 27, 2017 in Uncategorised | No Comments

Lav en brændende stjerne med seks skarpe takker, træd ind i den og læg dig i den. Kald det en happening, et kunstværk, et oprør. Uanset, så ser det imponerende ud.
Hvad du ikke ved er, at ilden sluger al ilten, så du hurtigt besvimer.

Men det ved du, hvis du – som jeg – har besøgt Louisiana for at se Marina Ambramovic udstilling. Marina har nemlig forsøgt sig med stjerne, ilden og opdagede at ilten forsvandt. En tilskuer opdagede, at hun ikke ragerede da ilden kælede op af hendes ene ben og afbrød kunstseancen.

Og det er blot begyndelsen på en udstilling, der er så voldsom, makaber og på så mange måder grænseoverskridende, at jeg allerede fra indgangen gik rundt med en knude i maven, der skiftede mellem væmmelse og kvalme til fascination og ønsket om mere. Måske har du set billedet herunder og tænkt: Det rør mig ikke at gå imellem to nøgne mennesker. Eller det modsatte. Men uanset hvad du har tænkt, så kan du ikke vide det, før du har gjort det. Og det gør du, når du besøger udstillingen.

Du træder ind igennem en åbning, men du træder samtidig direkte igennem et lukket intimt rum mellem to mennesker, der nøgne står og ser hinanden intenst i øjnene. Du kan ikke komme igennem uden at afbryde deres blik, på sin vis ødelægge deres kontakt, skabe en ny med din egen krop, og ja, så mærker du, hvad der sker. Og så er der nøgenheden. Hvilken vej vil du vende? Jeg vendte mig mod kvinden, men betragtede længe andre gæster. Intet var mere uforudsigeligt end hvordan folk ville vende sig i det smalle hul. Nogen grinede fjoget, da de kom igennem, generte, smilende, og andre igen – faktisk de fleste – lod som ingenting, trak sig igennem det på sin vis åbne hul mellem de to nøgne mennesker og kiggede ned i gulvet og fortsatte videre ind i lokalet som om, det var den mest naturlige ting i verden at passere det rum.

Udstillingen er fyldt med eksempler på kunstnerens performancekunst. Det er voldsomt at se hende skære i sig selv, hakke i sig selv, sidde på en stol og stirre på folk i tre måneder og i det hele taget bruge sig selv. Men det er også fascinerende, betagende og efterlader så mange tanker at det er svært at vide, hvilken man skal begynde med, når man forlader Louisiana. Jeg overvejer stadig om jeg er nået til en konklusion. Indtil videre lyder den:
Tag på museum. Det er dog ikke for børn og sarte sjæle. men fedt: Det er det!

Læs mers Marina Abramovic og udstillingen her.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *